Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

14-01-2017

Guldager Highland Cattle News Januar 2017

Så er der igen nyt at berette fra Guldager Highland Cattle:

Vi har fået gang i et græsningsprojekt i Blåvand sammen med 5 private lodsejere. Området ligger bag ved Blåvand Zoo ud mod Vesterhavet. Vi starter op med selve hegningen i Marts. Det bliver et større område som kræver, at vi nok skal ud at investere i flere dyr.

Derudover er vi blevet kontaktet af den lokale afdeling af Danmarks naturfredningsforening, som gerne vil lave et ko klapperlaug sammen med os. Området forventes at blive i Marbæk området. Vi er meget beæret over henvendelsen, og vil gerne samarbejde med at bringe by og natur sammen, samt lave naturpleje på arealer, så de ikke springer i skov.

Esbjerg kommune har desuden udbudt en del nye arealer. Vi vil byde på en del af disse arealer og håber at lykkens gudinde peger på os, når kuverterne med bud åbnes d. 3.februar.

Nu tænker man måske, hvad skal det da ende med. Men vi har flyttet foden fra koblingen og trykket lidt på speederen, da Thomas har sagt sit job op og nu vil hellige sig firmaet 100 %. Det giver os lidt ekstra tid og muligheder for at udvikle firmaet.

Vores kunde Industrien trækker god fra mht. afsætningen af kød, og de har valgt at bruge vores produkter på deres nye menu kort i 2017. Det giver os en del gratis reklame, som giver os nye kunder. En opfordring skal lyde til at tage ind og spise på Industrien.

Kort før jul fik vi en henvendelse fra en tysk stutteriejer, som var bosiddende i Danmark tæt ved Åbenrå, som gerne ville købe et par rolige kvie kalve til at gå mellem hestene. Kvierne skulle være en julegave til hendes svigersøn. Dvs. det var hurtig effektuering og kvierne blev leveret d. 23/12, hvor de holdte juleaften. Denne idé lader jeg gå videre til min svigermor :-). Billede kan ses i vedhæftede, hvor Inga hilser på kvierne Marika og Minna kort efter levering.

Vi havde udlevering af kød d. 20/12 og denne gang havde et par firmaer valgt at give kødkasser som julegave til deres medarbejdere. Det var da den bedste julegave, man kunne få. Desværre var der gået ild i slagterens røgovn, dvs. at vi kunne ikke levere spegepølser og frankfurtere. Men det kan vi næste gang. Næste udlevering bliver tirsdag d. 28/2, og først til mølle princippet gælder som sædvanligt.

Vi har altid brugt Holsted slagtehus som vores slagtehus, da vi syntes, at de var de bedste. Der er kommet ny ejer, men det kan blive ret interessant, da ny ejer har nogen virkelig gode ideer, som kan forbedre kvaliteten yderligere. Her tænkes bl.a. på dryaging, hvor kødet får lov til at hænge endnu længere i kølerum, plus nye opskrifter på spegepølser osv. Vi ser frem til samarbejdet.

Vi er for resten også begyndt at levere horn til en smykkekunstner fra København. Hun havde længe eftersøgt en leverandør af horn fra skotsk højlandskvæg indtil hun fandt os gennem en onkel, som også deltog på vores tur til Skotland i oktober.

Vi ses derude.... i naturen.

Mvh
Peder Bondemand

Alle nyhedsbreve





































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse