Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

24-03-2024

Guldager Highland Cattle News - Marts 2024

Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette. 

Åbningstider i butikken: 

Butikken har fremadrettet åbent torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-16.00 på Tarp Byvej 6F.

Men pga. påsken, så vil butikken have åbent tirsdag d. 26/3 fra 10.00-17.00 og onsdag d. 27/3 fra 10.00-17.00.

Og så kommer der lige lidt med småt 😊, som man absolut ikke skal læse:

Onsdag d. 27/3 har vi tændt for grillen ud for vores gårdbutik (Tarp Byvej 6F, 6715 Esbjerg N). Man er yderst velkommen til at kigge forbi i åbningstiden og smage vores nye pølser og grill medistere.

Leveringsture i april:

Vi kommer til Østjylland næste gang fredag d. 5/4, og lørdag d. 20/4. 

Vi kommer til Sjælland næste gang søndag d. 7/4, og søndag d. 21/4.

Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.

Nye produkter:

Dennis og Arne tryller nede i slagteriet. Nu er der kommet disse nye produkter:

Gl. dags tørsaltet bacon fra gris

Honningrøget oksebacon

Spegepølse med gammel knas ost

 

Dyr fra Odder

Vi har været i Odder og kigge på nye ”medarbejdere”. Det er blevet en fast tradition, at vi besøger Torben fra Alrø ved Odder. Denne gang blev det til 23 stk. 1. års kalve, som nu skal slå deres folder  ved Vestkysten. Vi ser frem til samarbejdet.

 

Marbækdagen 2024:

Søndag d. 26/5 afholdes Marbækdagen, så slå et kryds i kalenderen. Tag familien under armen og deltag i et væld af natur- og kultur oplevelser for store og små. Guldager Highland Cattle deltager selvfølgelig også.

 

Vores kølebil har det skidt:

D. 23/3 gik vores kølebil ”kold” på motorvejen tæt på Odense. Dette har betydet, at vi ikke kunne levere kød i hele weekenden. Det gælder Østjylland og Sjælland ikke har fået kød i denne omgang. Vi beklager dette dybt.

Fejlkoden er den meget kendte B0087E1, hvilket jo som altid betyder for lavt brændstoftryk. Desuden er en temperaturføler defekt.

Vi håber og anråber de nordiske guder, at vores lille kølebil snart bliver frisk igen.

 

Ny (gammel) traktor:

Vi har fået en ny traktor. Eller det vil sige, ”fået” er måske et lidt meget stærkt ord at bruge. Det er ordet ”ny” for i øvrigt også. Det mest rigtige at skrive er: Vi har købt en gammel brugt traktor i dyre domme. Den er selvfølgelig i den helt rigtige grønne farve (en gang John Deere, altid John Deere). Det giver os større fleksibilitet, at vi nu har 2 traktorer. Specielt når der skal bjerges hø.  

 

Kalve flyttet fra Marbækgård:

Vi har hentet kalvene ved Marbækgård. Og sikke nogen kalve….. Generne fra avlstyren Monty slår virkelig igennem. 3 af tyrekalvene er avlstyrepotentiale og mange af kvierne vil blive brugt til fremtidig avl. Desuden er de alle sammen så rolige og lette at håndtere.

 

Ny formand i avlsforeningen for højlandskvæg i Danmark:

Peder er valgt som ny formand i avlsforeningen for højlandskvæg i Danmark. Valgkampen kan ikke sammenlignes med f.eks. præsidentvalget i USA. Der var for eksempel ingen andre, som bød sig til.  I avlsforeningen er der ca. 140 avlere af højlandskvæg, og vi vil gerne have mange flere. Avlsforeningen kan f.eks. være behjælpelige med råd og dåd i forbindelse med opstart af ny besætning. Så hvis du har en (meget våd erotisk) drøm om disse smukke kvæg, så kan du læse mere på denne hjemmeside: www.highland-cattle.dk

 

Året første kalv:

Årets første kalv er blevet døbt Vakse Viggo. Det var Henning fra Birkerød, som kom med det ganske udmærkede forslag. Vakse Viggo får snart følge af en masse nye kammerater og veninder. Fra medio april, vil kalvene komme i en lind strøm. Ved Marbækgård, Marbækgårdsvej 1, 6710 Esbjerg V, kan man komme ret tæt på. Men, hvis man er så heldig, at overvære en fødsel, så lad endelig være med at forstyrre koen. Vakse Viggo går for i øvrigt ikke ved Marbækgård, men ved Guldager Plantage.  

Vi ses derude i naturen eller i butikken.

 

Hilsen

Dennis, Arne, Thomas & Peder

Guldager Highland Cattle

PS: No farmers, No food (Just saying).

 

 

Alle nyhedsbreve



































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - Marts 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse