Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

03-07-2026

Guldager Highland Cattle News - Juni 2026

Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette. 

Åbningstider i butikken: 

Butikken har åbent hver torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-16.00 på Tarp Byvej 6F.

Men i uge 30, 31 og 32 holder Arne, Dennis og Svendsen ferie. Dvs. gårdbutikken er lukket.

Fra. d. 6/7 til d. 31/7 (uge 28 til uge 31) er rundkørslen i Tarp under reconstruction, hvilket kan give lidt længere vej til gårdbutikken.

 

Nye produkter i gårdbutikken:

Dennis har lavet en ny pølse kaldet ”Triple Cheese”. Pølsen indeholder 3 forskellige slags oste, ristet løg og rigelig cayenne peber. Pølsen kan købes i gårdbutikken, og kommer også på web shoppen om lidt. Den er grazy.

 

Leveringsture i juni:

Vi kommer rundt i Jylland næste gang søndag d. 5/7, søndag d. 19/7.

Vi kommer til Sjælland næste gang søndag d. 12/7 og søndag d. 26/7.

Fyn bliver lidt ad hoc, når der er samlet ordrer sammen.

Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.

 

Esbjerg kommune har haft arealer i udbud:

Esbjerg kommune har haft en del arealer i udbud, og vi har budt på en del arealer. Men denne gang gik det ikke vores vej. Vi bød bl.a. på arealer ved ”Den hemmelige skov” og Nordskrænten og Degnevej. Esbjerg kommune har besluttet, at der heller ikke længere må vinterfodres på Degnevej, hvilket også gjorde, at vi ikke bød ret meget på kommunes udbud. Vi har ellers i mange år haft dyr gående på dette areal om vinteren. Dvs. det er slut pr. med at se skotsk højlandskvæg på disse arealer fra d. 31/12. Det presser os selvfølgelig, da vi mangler vinterfodringspladser.

 

Undslupne dyr ved Dollerup:

Ved Dollerup har vi 2 fenner, som grænser ned mod Hald sø. I sommervarmen er dyrene gået i søen for at bade (uden badetøj). Det må de meget gerne…. Altså svømme. Men de var svømmet udenom indhegningen og op på land for at solbade, hvilket ikke er så godt, da de så er gået rundt i Dollerup by. Men nu har vi fået styr på dem igen og vil i den forbindelse gerne takke beboerne i Dollerup for deres hjælpsomhed og tålmodighed.

 

Nyfødt kalv svømmer til øen:

Ved Marbækgård har vi køer gående, deriblandt en stor flot sort ko, som havde fået en knald sort tyrekalv. Vi blev ringet op om, at der lagde en sort kalv helt for sig selv en af dagene efter, koen havde kælvet. Det er der såmænd ikke noget usædvanligt i, men vi kørte alligevel ud for at tjekke. Vi fandt kalven, som lagde og trykkede sig ned i noget lyssiv ned mod Marbæk sø. Vi lagde hånden på den for at tjekke om den var okay. Det var den…. Den fløj op, og i bare forskrækkelse svømmede den ud på øen i Marbæk søen. Det har vi lige godt aldrig set før. Kalven er tilbage hos dens mor og alt er godt.

 

Vinterfoder bjerges:

Vi har bjerget en del vinterfoder på arealer ud til Tarp Hovedvej samt arealer oppe ved Skjern enge. Dette arbejde fortsætter de næste par uger på andre arealer. Vi skal have samlet rigtig meget sammen, så vores dyr kan få alt det, de kan spise om vinteren.

 

Avlstyrene lukkes ud:

I næste uge lukker vi avlstyre ud til alle vores køer og kvier. Det er Ulv, Matador, Monty, Store Knud, Lille Knud, Sylvester, Uddin, Flemming, Aperol, Atlanta, Aksel osv. Det bliver Matador og Monty´s sidste sæson, hvilket er vemodigt. Til gengæld stepper Aperol, Atlanta, Aksel og Flemming ind på scenen som nye rookies.

 

Vi ses derude i naturen eller i butikken..... God sommer 

Hilsen

Dennis, Arne, Olivia, Simon, Annemette, Bjarne, Svendsen, Magne, Thomas & Peder

Alle nyhedsbreve





























































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Udbringning af kød

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - Juni 2026

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse