Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

08-10-2018

Guldager Highland Cattle News Oktober 2018

Så er der igen nyt at berette fra Guldager Highland Cattle:

Efterårets storme begynder at nærme sig. Det betyder, at vi flytter dyrene fra de lidt lave arealer til højere arealer, således vi undgår situationer som sidste år, hvor arealer pludselig blev oversvømmet og dyrene måtte øve "crawl og rygsvømning". Vi har allerede flyttet dyrene fra de laveste arealer i Varde Ådal og i weekenden fik vi flyttet alle dyrene fra Grønningen ude i Blåvand. Dyrene har haft en god sommer og er ved godt huld (se vedhæftede billede). Nogle blev flyttet til Varde, hvor de skal gå i vinter på et nyt areal bag ved rensningsanlægget, andre blev kørt til Nymindegab, hvor de skal gå på et stort kuperet naturskønt areal (se vedhæftede billede).

I weekenden var vi også forbi en æret kollega (med en af de fineste besætninger i Danmark), som mente han havde "tyren" til os. Tyren (Monty, som den hedder), havde en 365 dages vægt på 517 kg. Det er ekstremt højt for en tyr af racen skotsk højland. Monty er en godmodig kæmpe og vi købte ham ….. Det var et impuls kød, da vi faktisk har tyre nok. Men det er nok ligesom når kvinderne køber en ny jakke, selvom der hænger 10 stk hjemme i skabet. Vi glæder os til at tage imod Monty (se vedhæftede billede). Bemærk i øvrigt hvor lille Thomas ser ud i baggrunden bag denne kæmpe. Der er ikke photo shoppet.

I søndags var vi til et arrangement arrangeret af Danmark Naturfredningsforening i Esbjerg. De havde fået hegnet et nyt areal ind ude i Marbæk, hvor det var meningen, at vi skulle drive nogle af vores dyr over, så de (altså dyrene) kunne lave naturpleje. Det er altid lidt spændende, om det lykkes at drive dyrene ud på det nye areal, specielt når der er publikum på. Men vi fik lidt hjælp og til sidst fik vi dem drevet over. Har vedhæftet fire billeder fra selve dagen. Tak til Knud Erik for de fine billeder.

I denne uge udnytter vi den kommende uges fine vejr til at få bjerget det sidste slæt wrap inden vinteren. Vi har heldigvis fået bjerget det vinterfoder, vi skal bruge til vinteren på trods af den ekstrem varme sommer. På flere arealer er vi allerede begyndt at vinterfodre en måned før tid, da der ikke er mere at komme efter for dyrene.

Vi har slagtet og har kød klar til udlevering torsdag d. 11/10 fra kl. 16.00 - 18.00. Hvis man skal have fyldt lidt i fryseren så kan der bestilles via hjemmeside www.guldagerhighlandcattle.dk.

 
Vi ses derude..... i naturen.

Mvh
Peder Bondemand

Alle nyhedsbreve





































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse