Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

14-11-2017

Guldager Highland Cattle News November 2017

Så er der igen nyt at berette fra Guldager Highland Cattle:

Efteråret er sat ind, og alle dyr er flyttet fra afgræsningsarealerne og til vinterarealer, hvor de nu skal fodres frem til maj næste år. Det giver en masse kørsel med fodervogn. Vi har pt. 17 foderhække, og har bestilt 5 mere, da 17 slet ikke er nok til de dyr, vi har pt. Vi synes, vi har fået samlet rigtig meget foder sammen, men vi skal nok få tømt det hele når vi når til maj næste år. Man skal kalkulere med 6 måneder, hvor dyrene er på græs og 6 måneder, hvor dyrene skal fodres. Det giver os lidt udfordringer, da vi mangler højtliggende arealer, hvor vi kan vinterfodre. Når jeg skriver højtliggende arealer, skyldes det, at det kan blive en pløre, når dyrene går samme sted, hvis vandet ikke kan trække væk fra arealet.

Vi har god gang i salget af honning og æblegelé. Har vedlagt et billede af en medarbejder i Superbrugsen, som er ved at stille vores produkter op på hylderne. Superbrugsen fjernede produkter fra en anden lokal producent af fødevarer, så der kunne blive plads til vores produkter. Vi synes selv, at vi har været heldige med vores honning og æblegelé, plus at vi har fået nogle smukke glas og cool etiketter til vores produkter. Samtidig med gør det jo lidt reklame for vores kød, som er det primære produkt i vores portefølje. Honningen og æblegelé er også blevet afsat til et stort hotel, som bruger det i deres morgenmadsbuffet samt Vinspecialisten, som bruger det i deres julekurve. Vi havde i vores vildeste fantasi ikke troet, at vi kunne afsætte så meget, som vi har gjort indtil videre. Det giver os blod på tanden til næste år.

Vi har været i det lidt impulsive forbrugshjørne, og er kommet til at købe et par besætninger op. Jeg mener, det er Thomas, som ikke kunne lade være, og Thomas mener det er mig, som ikke kunne styre mig :-). Men faktum er, at vi har fået købt en lille snes drægtige køer og kvier + en stor sort tyr, med det mest rolige sind, jeg snart nogensinde har oplevet. Har vedlagt et billede af ham. Det betyder, at vi udvider besætningen en anelse til næste år, og vi kommer til at skulle bruge 5-6 foldtyre, som får hver deres lille flok at tumle.

Vi er ved at få luset ud i de "vilde" dyr i vores besætning, således vi næsten kun har rolige dyr tilbage. Denne proces vil selvfølgelig fortsætte fremadrettet. Livet er for kort til vilde dyr og små baller, som vi plejer at sige. Vilde dyr kan ikke håndteres, tager for lang tid at fange plus fanden er løs, hvis de slipper ud. Med små baller menes altså små hø baller, som man brugte i gamle dage, når man bjergede hø til loftet. Hvis vi skulle bruge små baller, blev vi aldrig færdige :-).

Faktisk er nogle dyrene så rolige, at de kan flyttes fra den ene mark til den næste af kun 1 mand, selvom der er måske 40 dyr i flokken. Har vedlagt et billede af denne flytning også. Så er det jo en ren fornøjelse, at arbejde med disse smukke dyr.

I oktober havde vi også besøg af en lokalafdeling af Danmarks Højlænderforening. Det er en stor ære, at de har lyst til at besøge os, og vi synes at dagen gik udmærket. Vi havde besøg af en foderkonsulent , som fortalte om fodring, en slagtemester som fortalte om den gode slagtekrop. Bagefter var vi ude at se på vores stude, som går i en gammel grusgrav ude i Alslev.

Har vedlagt billede af besøget plus et billede ude fra grusgraven, hvor nogle af vores stude går om vinteren.

Vi slagter næste gang d. 3. december i år med udlevering d. 18/12. Det bliver sikkert sidste gang i år, så hvis man ønsker kød, er det nu man skal bestille via hjemmesiden. Vi har allerede fået en bestillinger fra 2 firmaer, som skal bruge firma julegaver.    

Vi ses derude..... i naturen.

Mvh
Peder Bondemand

Alle nyhedsbreve










































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - Oktober 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse