Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

06-12-2024

Guldager Highland Cattle News - November 2024

Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette. 

Åbningstider i butikken: 

Butikken har åbent hver torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-16.00 på Tarp Byvej 6F.

 

Uge 52/01 har vi åbent på følgende tidspunkter:

27/12 fra 10.00-16.00

30/12 fra 10.00-17.00

Så hvis man mangler lidt til julebordet eller nytårsaften, så kan man jo kigge forbi.

 

Leveringsture i august:

Vi kommer til Østjylland næste gang lørdag d. 14/12 og måske en sidste tur mellem jul og nytår.

Vi kommer til Sjælland næste gang tirsdag d. 17/12 og måske en sidste tur mellem jul og nytår.

Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.

 

Vi sælger en del gavekort her op til jul. De kan afhentes i butikken eller bestilles på nettet, hvis nu du mangler den ultimative gave.

 ,

Nye produkter:

Dennis har tryllet i slagteriet.

Han har lavet en grovhakket leverpølse, som er blevet ret populær.

 

Der er virkelig kommet efterspørgsel på oksesylten og Arne´s julemedister her i årets sidste måneder.

 

Bovaer som fodertilsætning til køer:

På baggrund af klimalovens mål om en 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030, ønsker regeringen, at vores konventionelle mælke-producenter, skal tilsætte det metan reducerende stof Bovaer til køernes foder.  

Vi er blevet spurgt, om vi kommer til at tilsætte bovaer i vores foder. Lige nu er det kun konventionelle mælke-producenter, som er i kikkerten. Hvis vi på et tidspunkt blev tvunget til at købe det, ville vi ej tilsætte det til foderet.

Vi mener ikke, at vi kender evt. bivirkninger vedr. brugen af Bovaer på køerne og forbrugere godt nok.

Det undrer os dog, at økologiske mælke-producenter indtil videre er fritaget. I vores verden udleder en økologisk ko også methan.

Vi ryster generelt på hovedet ad disse tiltag. I vores verden er der også noget, der hedder ”Walk the Talk”. Dvs. eksempelvis så kunne Lille-Lars fra Græsted og Mette droppe brugen af privat fly.

 

Marbæk tømmes for kvæg:

Vi har siden 2005 haft kvæg gående i Marbæk året rundt. Men nu må vi ikke længere vinterfodre vores dyr derude, og derfor er vi nødsaget til at fjerne dyrene i vinterhalvåret. Denne beslutning er født af biologerne i Esbjerg kommune, men politisk vedtaget efterfølgende.

Derudover er en del arealer overgået til nye forpagtere, som officielt overtager d. 31/12. Vi har haft vores såkaldte ADHD-klasse derude. Det er dyr, som efter vores mening havde en adfærd, der gjorde, at de ville skabe uro, hvis de gik i en normal flok. Disse dyr er ej særlig håndterbare, og vi er derfor ved, at skyde flokken ned.

Resten ad dyrene i Marbæk flyttes senest d. 31/12, og så er Marbæk helt tømt for skotsk højlandskvæg.

 

Næsten alle dyrene er hjemme:

Vi har brugt den sidste tid på at indfange dyrene, og tage dem hjem fra vinteren. Lige nu mangler vi kun 10 stk fra Kongens Mose i Løgumkloster. Det går faktisk ret nemt, da dyrene er ret håndterbare. Så nu er vinterfodringen oppe fuldt gear, og vi bruger ca. 100 af de store baller om ugen. Livet er for kort til små baller i alle livets aspekter.

 

Ellers er vi drosle ned til julens komme. Vi slagter sidste gang d. 10/12, og så holder vi pause indtil efter nytår.

 

Vi ses derude i naturen eller i butikken.

Hilsen

Dennis, Arne, Olivia, Henrik, Thomas & Peder

Guldager Highland Cattle

Alle nyhedsbreve












































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - December 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse