Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

27-11-2023

Guldager Highland Cattle News - November 2023

Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette. 

Nye åbningstider i butikken: 

Vi ændrer nu endelig åbningstiderne i butikken:

Butikken har fremadrettet åbent torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-16.00 på Tarp Byvej 6F.

Dette træder i kraft efter 1/12.  

Leveringsture i december:

Vi kommer til Østjylland næste gang lørdag d. 2/12, og lørdag d. 16/12. 

Vi kommer til Sjælland næste gang mandag d. 4/12, og søndag d. 17/12.

Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.

Nye produkter i butikken:

Dennis og Arne har tryllet nede på slagteriet.

Vi har nu også:

Pulled beef

Marineret oksebryst, som har lagt i sous vide i 15 timer

Oksesylte lavet af tykkam (virkelig lækker)

Kamsteg til juleaften

Rullepølse af frilandsgris

Oksefond

Disse produkter kommer på hjemmesiden snarest.

Derudover er vores oksemedister bliver tunet, og der er også blevet tilføjet et hemmeligt krydderi. Vi siger ikke hvad det, men kan dog røbe, at det starter med ”N” (og slutter med elliker).

Løse kalve ved Marbækgaard:

Ved Marbækgaard har vi 18 køer med kalve gående. En af kalvene har knækket koden med at gå over kvægristen og dermed udenfor indhegningen. Det giver en del henvendelser, hvilket vi værdsætter. Men der er ikke noget panik. Når kalven synes, at den vil hjem til dens mor tripper den blot over kvægristen igen. Vi har haft en alvorsnak med kalven, men det er ligesom om, at den ikke lytter til alt, hvad vi siger. Ligesom hvis man havde en teenage datter eller søn i huset. Nu har den så lært en af dens kammerater, hvordan man gør. Så nu har vi indimellem 2 kalve udenfor hegnet i Marbæk. Vi fremskynder pga. dette hjemtagningen af kalve ved Marbækgaard. 

Travlhed på slagteriet:

Det er højsæson på slagteriet. Vi laver en del returslagt for andre landmænd/dyreholdere. Med returslagt menes blot, at vi henter, modner, slagter og pakker dyr for andre. Derudover kommer der efterhånden også en del vildt. 

Dyrene skal hjem:

Vi har travlt med at tage dyrene hjem inden vinteren. Vi mangler stadig at hjemtage dyr fra Blåvand og Nørholm. Nogle dyr hentes blot uden problemer, mens andre skal man ”nusse” lidt med. I Kongens Mose ved Løgumkloster krævede det blot en sæk med rundstykker fra Tarp bageri, så var alle 33 stude inde i fangefolden og kunne hentes hjem. Så en stor tak til Tarp bageri, som laver noget fantastisk bagerbrød.

Nyansættelser:

Vi har købt dyr op af Lars og Vagn fra Holme Ådal Græsnings laug. I alt 35 køer, kalve, stude og kvier. Vi glæder os til samarbejdet med vores nye ”medarbejdere”.

 

Vi ses derude i naturen eller i butikken.

 

Hilsen

Dennis, Arne, Thomas & Peder

Guldager Highland Cattle

Alle nyhedsbreve








































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - August 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse