Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

09-08-2019

Guldager Highland Cattle News August 2019

Så er der igen nyt at berette fra Guldager Highland Cattle:

I disse dage kører debatten om den grønne omstilling fra spisning af oksekød til spisning af grøntsager i stedet for at mindske klimatrykket på højeste gear. Jeg tænker blot, at det løser ikke problemet. Det virkelige problem er befolkningstilvæksten på vores jord. Vi er simpelthen og bliver alt for mange mennesker på vores kære jord.
Hvad bliver næste skridt, når vi er blevet en milliard mere, og næste skridt igen?

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal handle med omtanke for at mindske klimatrykket generelt, men som nedenstående artikel (sendt af Grace fra Augustenborg) beskriver, så findes der også andre områder, hvor man også kan gribe ind, i stedet for blot på, at fokusere på antallet af køer. Ydermere så kan jeg informere om, at denne produktionsform, som vi praktiserer ved naturpleje af ekstensive arealer faktisk er CO2 neutral. Så hvis man ønsker at reducere klimatrykket hjemme i privaten, kan man godt skære ned på forbruget af oksekød (eller te, kaffe, slik, alkohol osv., se vedhæftede artikel), men man kan altså godt med god samvittighed spise oksekød fra dyr, som laver naturpleje.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/alkohol-kaffe-og-slik-er-stoerre-klimasyndere-end-oksekoed


Ellers går det sin gang på farmen. I år har vi været forskånet for decideret tørkeperioder, og derfor har dyrene rigeligt at spise plus, at der stadig er vand i søerne og bækkene. Det betyder også, at vi får bjerget en masse vinterfoder. De sidste par uger har været dog drillet os lidt. Vi er ved at bjerge hø nede foran diget (Forland) ved Kammerslusen i Ribe. Når høet er ved at være klar til presning regner det, så skal det vendes igen. Så gik presseren i stykker, så sad traktoren fast, så sad vognen fast med fuld læs (selvfølgelig efter mørkets frembud).
Arealet foran diget er desuden beriget med diverse kanaler, hvor vandet løber ind ved højvande, hvilket gør, at man må siksakke sig frem, hvilket tager tid. Har vedlagt et par billeder fra Forland, så man ligesom kan fornemme vores udfordringer.

Flaskekalven Pikkel har det fantastisk. Når han er sulten kommer han selv hen til hoveddøren, og hvis den er åben, så kigger han da lige ind 🙂. Hvis han ikke bliver stoppet i døren (se vedhæftede billede) fortsætter han ind i køkkenet og stuen. Så lige nu, kan man ikke have døren stående åben, hvis man helst vil undgå at få Pikkel ind i huset.
Hvis vi spiser ude på terrassen, så blander Pikkel sig også i selskabet. Pikkel er blevet en del af familien.

Opfordring: Hvis man tager nogle fantastiske billeder af dyrene, eller har nogen konstruktive input eller spørgsmål, kan man evt. sende dem til mig, så jeg flette dem ind i nyhedsbrevene.
 
Vi har kødudlevering onsdag d. 14/8, hvor der igen kan bestilles kasser (10 kg´s og 20 kg´s), fars, spegepølser og frankfurter. Denne gang er det 4 stude, som er velfærdsslagtet og krogmodnet i 23 dage. Bestilling kan ske via hjemmesiden. Først til mølle princippet gælder.
 
Vi ses derude..... i naturen.
 

Mvh
Peder Bondemand

Alle nyhedsbreve








































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - August 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse