Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

28-06-2023

Guldager Highland Cattle News - Juni 2023

Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette. 

 

BUTIKKENS ÅBNINGSTIDER OG LEVERINGSTURE: 

Butikken har åbent hver torsdag 14.00-18.00 på Tarp Byvej 6F. 

Vi kommer til Østjylland næste gang lørdag d. 1/7, lørdag d. 15/7 og lørdag d. 29/5. 

Vi kommer til Sjælland næste gang søndag d. 2/7, søndag d. 16/7 og søndag d. 30/7. 

Vi har dobbelt op på ture til Sjælland, da der er rigtig stor efterspørgsel.

Vi oplever også i stigende omfang bestillinger fra hele landet. Hvis bestilling ligger udenfor ruten, så sender vi bestillingerne med kurer. Det er lidt af nød, da vi gerne vil hilse personligt på vores kunder. Men hvis der kommer en enkelt bestilling fra Skagen eller Lolland, så sender vi ordren med kurer.  

Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.

Der er stor efterspørgsel efter indmad, hvilket resulterer i, at vi ikke altid kan levere for eksempel hjerte eller nyretapper. Der sidder kun 1 af hvert i hvert dyr, så det sætter nogen begrænsninger.

NYE PRODUKTER:

Arne, Michael og en ”hemmelig” ven har tryllet nede i slagteriet. Nu er der også snart: 

Highland oksepølse 

Highland oksepølse er en pølse med oksekød fra vores højlandskvæg selvfølgelig, men hvor kæbesnitter er udskiftet med oksefedt. Der er ingen E-numre og konserveringsmidler, kun krydderier. Det er en pølse, som er med saft og kraft. 

 

FREDNING I MARBÆK:

I de sidste par nyhedsbreve har vi skrevet om Danmarks Naturfredningsforenings (DN) fredningsforslag vedr. fredning af hele Marbækområdet til Fredningsnævnet. Det havde rejst store protester i lokal området og inden fristens udløb var der over 3000 mennesker, der havde underskrevet et protest brev imod denne fredning af Marbæk, da det indebar restriktioner i brugen af Marbæk, fældning af skoven samt ingen tilskudsfodring af kreaturerne i Marbæk i vinterhalvåret (rewilding). Samtidig med er der kommet 87 indsigelser til Fredningsnævnet. Alt denne modstand gør nu, at DN trækker forslaget tilbage, og nu kommer med et nyt udkast til fredning sammen med Esbjerg kommune. En fredning, som er en bevaring af det eksisterende, i stedet for en radikal ændring. Det er positivt. DN har dog tabt mange medlemmer og goodwill på deres ageren i denne sag.

 

Tørken er over os:

Vi er udfordret mht. bjergning af vinterfoder allerede nu. Vi har bjerget de første 800 baller, men der lang vej endnu, inden vi har nok til vores dyr. Vi håber og ber til de nordiske guder om regn.

 

Kan vores kød helbrede?:

Vi har efterhånden flere og flere kunder, som spiser vores kød, da de opdager, at det har en helbredende virkning forhold til f.eks. hjerteproblemer, inflammationer, psoriasis, gigt, ledsmerter osv. Men nu er vi blevet kontaktet af kostvejleder Lars Stærk fra firmaet Livets Diæt. Lars og hans kollegaer har udviklet en radikal kostplan, som udsulter kræftceller og med forskellige naturlige tilskud vil bidrage til at forstærke dit naturlige stærke immunforsvar. I denne radikale kostplan indgår der naturkød fra enten vildt eller naturkvæg som vores fra Guldager Highland Cattle, hvor dyrene kun er fodret med græs, og hvor man ikke bruger kunstgødning og sprøjtegifte i produktionen.

Hvis man vil vil læse mere om dette, er her link til deres hjemmeside: http://www.livetsdiæt.dk/

 

Grill arrangement ved bryggeriet Warwik i Varde:

Fredag d. 30/6 holder bryggeriet Warwik musik fredag på Bryghuset. 3 solister og et band kommer og spiller musik. Imens vil der være udskænkning af Warwiks sublime specialøl, plus Guldager Highland Cattle kommer og griller.

 

Tyrene er lukket ud:

Vi har lukket vores avlstyre ude til køerne. Det gør vi hvert år omkring Skt. Hans. På den måde sikrer vi os på, at der ikke kommer kalve i vinterhalvåret, plus kalvene alle sammen kommer på samme tid. Hvis man ønsker at se en af vores foldtyre, kan man for eksempel køre efter følgende adresse: Marbækgårdsvej 1, 6710 Esbjerg V. Her er det tyren Monty, der er kongen. Monty er efterhånden 7 år gammel og er still going strong. Han ser måske ud som han hellere vil have en ”ostemad og en stykke wienerbrød”, men tag ikke fejl af det ydre. Monty får pladen fuld hvert år. Men pladen fuld menes, at hvis der er 20 køer, så kommer der også 20 kalve. Det er Monty garant for. Monty ser ret frygtindgydende ud, vil nogen måske mene, men tag ikke fejl. Han er den roligste ”lille bamse på ca. 1000 kg”, og elsker at blive kløet bag ørerne.

Vi har pt. 6 avlstyre i swing + vi har lånt 3 avlstyre ud til nogle små besætninger i nærområdet.

 

Opskriftsbog på vej:

Vi får tit forespørgsler på opskrifter til de forskellige udskæringer. Derfor har vi besluttet, at lave en opskriftsbog med forslag til tilberedning af alle de forskellige udskæringer. Mere herom følger snarest.

   

Smagen af vestkysten – Esbjerg Park:

D. 9/9 afholdes der en fødevarefestival på Esbjerg Park, hvor ca. 35 lokale producenter udstiller deres produkter samt giver smagsprøver. Guldager Highland Cattle deltager også i dette arrangement. Der er udstedt 1500 billetter, og der er allerede udsolgt.

 

Vi ses derude i naturen eller i butikken.

 

Hilsen

Michael, Arne, Thomas & Peder

Guldager Highland Cattle

 

Alle nyhedsbreve








































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - August 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse