Nyhedsbreve


Nyhedsbreve

12-02-2020

Guldager Highland Cattle News Februar 2020

Så er der igen nyt at berette fra Guldager Highland Cattle:
 
KØD AF FØRSTE KLASSE
Vi har kød igen tirsdag d. 18/2. Vi har kasser, fars og de nye spegepølser fra slagteren. Så hvis du mangler kød fra fritgående, græsfodrede dyr, hvor dyrevelfærd er i højsædet, så kan der bestilles via hjemmesiden: www.guldagerhighlandcattle.dk.
 
NYE NATURPLEJERE MED ANSÆTTELSE TIL SÆSON 2020
Vi har som sædvanligt lavet en master plan for den kommende sæson. En plan, der giver os et praj om, hvor mange dyr vi skal bruge for at lave naturpleje i 2020. Med de ekstra arealer, der kommet under vores kappe, minus de dyr der er solgt til et naturpleje projekt på Amager i København, kan vi godt se, at vi kommer til, at mangle dyr i 2020. Derfor har vi haft "ansættelsessamtaler", med charmerende, højt kvalificerede nye naturplejere i Odder og i næste uge kører vi til Karise på Sjælland for at kigge på flere kandidater. Når vi udvælger talenter, kigger vi på følgende: alder, temperament (så vigtig), afstamning, pris, huld og generel sundhedstilstand. Det er selvfølgelig et must, at alle kandidater er af racen skotsk højland.   
 
Vi har budt på nogle flere små arealer, som ligger tæt på vores epicenter (Guldager). Vi får endelig svar på disse ultimo i denne måned. Hvis det falder i hak, kan det betyde, at vi skal have flere samtaler med diverse kandidater. 
 
KRANIER OG HUNDEMAD - KREATIVT BRUG AF HELE DYRET
Highland cattle er imponerende at se på - selv efter vi har brugt alt kødet. Mange har spurgt til de imponerende kranier, og derfor har vi lavet en lille nicheproduktion, så det er muligt at få de specielle kranier op at hænge i værkstedet, klubben, stuen og i restauranten. Vedhæftet finder du et billede af et af vores kranier fra en af vores stude. Den måler ca. 135 cm fra spids til spids, så det kræver lidt plads på væggen!
 
René har også lavet en meget rustik knagerække (se vedhæftede billede), hvor vores horn er brugt samt en tørret egetræsplanke ude fra Marbæk. Denne knagerække skal bruges af Spisehuset Pagoden i Ølgod.
 
Vi får også forespørgsler på BARF hundemad, som vi kan lave af de biprodukter, vi har i forbindelse med vores slagtninger. Skriv gerne, hvis du vil høre mere om BARF til din hund.
 
MYSTERIET BLEV TIL RIDDLE
 
I sidste nyhedsbrev skrev jeg om den lille kalv, som var kommet via en såkaldt jomfrufødsel. Der er kommet rigtig mange forslag til et pigenavn startende med "R" lige fra Red Bull, Ribeye og til Rhiannon. Valget faldt på Riddle af Guldager, som Eva Marie fra Sdr. Stenderup kom på. Tak for alle de gode bud. De vil blive brugt, når kalvesæsonen går i gang medio april.
 
Vi ses derude..... i naturen.

 

Mvh

 

Peder Bondemand 

 

PS: Har vedhæftet et stemningsbillede fra stalden, hvor Thomas er ved at fodre nogle af kalvene fra sidste år.

 

PPS: Folk er meget flinke til at sende billeder til os af vores dyr. Det er vi rigtig glade for. Har vedhæftet et billede, som Carsten fra Marbæk har taget af koen "Skævhorn" fra Marbæk. I er også velkomne til at dele Jeres billeder af vores smukke dyr, på vores facebookside!
 
 
 

Alle nyhedsbreve









































































Bestilling af kød

Det primære for Guldager Highland Cattle I/S er afgræsning/naturpleje, men det hænder vi slagter, hvilket giver noget 1. klasses kød, Du kan bestille kød her

Nyheder

Udbringning af kød

Vi bringer nu også kød ud i egen kølebil

Nyhedsbreve

Guldager Highland Cattle News - September 2024

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

E-mail adresse